Huge Consulting er førende inden for dataindsamling og dataformidling, og vi specialiserer os i ydelser inden for kvalitative, web-baserede og papirbaserede undersøgelser.
Spørgeskemaundersøgelser, dataindsamling, statistik og analyse
Rådgivning om udarbejdelse af spørgeskemaer
Vi hjælper med opstilling af fokuspunkter i spørgeskemaet, udarbejdelse af valide spørgsmål og svarkategorier, og i det hele taget med at sikre, at du får svar på de problemstillinger og fokuspunkter, som du ønsker viden om.
SPSS, SAS og Statistik
Vores erfarne konsulenter behersker både SPSS og SAS. Vi er klar til at løse statistik- og analyseopgaver inden for disse to platforme. Vores konsulenter behersker en bred vifte af statistiske metoder. Vi rådgiver om bl.a. forsøgsplanlægning, datamanagement, analyse, statistik og rapportering.
Kvalitative interviews
Vi gennemfører både personlige interviews og fokusgruppeinterviews. Vi hjælper med udarbejdelse af interviewguide, gennemførelse af individuelle interviews og fokusgruppeinterviews, optagelse af interviews, transskription af interviews samt udarbejdelse af rapporter med konklusioner.
Web-undersøgelser
Web-baserede undersøgelser er en naturlig del af Huge Consultings forretningsområde. Ønsker du ikke selv at anskaffe software til gennemførelse af web-baserede undersøgelser, kan Huge Consulting tilbyde at gøre dette på konsulentbasis. Vores avancerede software fra InMoment gør, at vi hurtigt og omkostningseffektivt kan gennemføre komplicerede web-undersøgelser.
Papirbaseret dataindsamling
Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser via papir kan i visse tilfælde stadigvæk være den mest oplagte metode. Vi påtager os gerne hele processen i forbindelse med gennemførelse af en papirbaseret spørgeskemaundersøgelse lige fra udarbejdelse og fremstilling af selve spørgeskemaet til pakning og udsendelse, indtastning/scanning og levering af datasæt.
Andre former for dataindsamling
Er telefoninterviews og andre dataindsamlingsformer en del af en større opgave, har vi dygtige samarbejdspartnere til at hjælpe med dette. Hvis du er i tvivl om, hvordan din undersøgelse skal gennemføres, er vi klar til at give en kvalificeret og objektiv rådgivning.
Rapportering og formidling af resultater
Indsamlede data kan formidles via en tabel- og figurrapport eller via en egentlig rapport, hvor undersøgelsens resultater bliver formidlet i et let tilgængeligt sprog suppleret med diverse tabeller og figurer.
Valg til bestyrelser
Elektronisk valg er en billig og hurtig måde at gennemføre valg af medlemmer på til f.eks. bestyrelser i foreninger eller medarbejderrepræsentanter til virksomheders bestyrelser.
Vi tilbyder at gennemføre sådanne elektroniske valg til bestyrelser, og således er vi garant for, at der er fuld anonymitet til de stemmeberettigede. Du giver os oplysninger om stemmeberettigede, og vi giver dig en samlet opgørelse over, hvor mange stemmer de enkelte kandidater har fået.
Kontakt os i dag
Har du brug for svar på et eller flere spørgsmål?
Indtast dine oplysninger samt besked i formularen herunder og vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.